Koncert med JÆRV på Kulturfabrikken

Sanger/sangskriver Amanda Glindvad og producer Mathias Pedersen Smidt mødte hinanden
for første gang i sensommeren 2009 i Aarhus. De blev hurtigt gode venner og senere
kærester. De skrev og spillede begge musik, men i det første lange stykke tid de kendte
hinanden, var det ikke sammen.
I slutningen af 2014 gik de fra hinanden i samme periode, som de så småt begyndte at kreere
musik sammen. Amanda var begyndt at skrive danske sange i stedet for engelske, som hun
tidligere havde gjort i andre bands. Lidt spontant lavede Amanda og Mathias deres to første
sange sammen, som fik navnene ‘Skurk’ og ‘I Staver’. De kunne mærke, der var noget særligt
i spil her – deres musikalske forskelligheder kunne bringe noget specielt frem, som de gerne
ville undersøge nærmere. De ringede til deres gode ven Malte Aarup-Sørensen og spurgte,
om han ville være med i livebesætningen, så musikken kunne afprøves foran et publikum. D.
april 2015 spillede JÆRV sin debutkoncert til Gimle Soundtjek Festival. Siden har JÆRV
været vidt omkring i Danmark med koncerter på bl.a. Spot Festival, Smukfest og Trailerpark
festival. I november 2017 kom TV-debuten, da JÆRV optrådte til DRs Kronprinsparrets Priser
fulgt op af endnu en TV-optræden en måned senere i TV2’s Go’ morgen Danmark. I starten af
2018 bevægede JÆRV sig for første gang uden for landets grænser, da de spillede for fuldt
hus på Nordklang Festival i Schweiz.


Entré: 80 kr / studerende 50 kr

Dørene åbner kl. 20.00

Grundet Corona-situationen er det ikke muligt at købe billetter i døren på selve aftenen.

Køb billetter via følgende link – Place2Book – https://www.place2book.com/da/sw2/sales/tdrcp6o07w

———————————————-

Grundet Corona-situationen er det ikke muligt at købe billetter i døren på selve aftenen.

På Kulturfabrikken passer vi på hinanden og vi overholder alle coronaretningslinier.

Vi forventer at retningslinjerne i forhold til koncerter kommer til at se således ud:

Der er kun plads til 50 gæster og alle sidder på stole med den rette afstand.

HUSK at medbringe mundbind, som du skal benytte indtil du har fået anvist din plads samt ved toiletbesøg.

Hvis du er over 15 år, skal du fremvise gyldigt Corona-pas i indgangen.

Vi glæder os til at få endnu en af de store koncertoplevelser sammen med dig på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F.

 

GRATIS Guitarkoncert ved Guldborgsund Musikskole

Guldborgsund Musikskoles Guitarelever spiller et varieret repertoire. – Også akkompagneret af violin, el guitar, sang og cajon.
Under koncerten kan der købes drikke til store og små i cafeen.
– Med andre ord “forsyner vi med kultur” i Kulturforsyningen.
Gratis entré- inviter venner og familie.