AFLYST: Gospel workshop på Kulturfabrikken

OBS! OBS! OBS!

 

Gospel workshop med Soul Invitation torsdag d. 12. marts er AFLYST!

 

Glæden og samhørigheden smitter når man synger sammen. Det gør virus desværre også.

Vi skal passe godt på hinanden lige nu, så derfor aflyser vi Gospel workshoppen med Soul Invitation i morgen torsdag d. 12. marts.

‘Mountain Dew’-workshop

Lamper

Mangler du en fiks og ekstraordinær lampe til dit værelse, så læs her:
Du får mulighed for at lave en kugle eller en halvkugle lampe. Den består af op til 40 Mountain Dew-flasker.
Vi bygger et gitter, hvorpå vi monterer kapslerne, som består af plastbånd og strips. Herefter skruer vi flaskerne på kapslerne. Montering af fatning og pærer er på egen regning.
Har du adgang til UV-lys eller det som også er kendt under navnet diskotekslys, vil lampen lyse ekstra op.

Hulahopringe

Hulahopringen har været kendt i de sidste 500 år og blev i starten brugt med helbredende hensigt – lavet i piletræ.
Dillen med ringen blev for alvor kendt, da den blev introduceret i USA under navnet Hula-Hoop-ringen brugt til leg og fritid.
I dag bruges ringen ofte i cirkus og gymnastik modern.
På workshoppen kan du lave din helt egen hulahopring i en sjov og anderledes udgave lavet ud af 15 Mountain Dew-flasker. Hulahopringen vil reagere på UV-lys, hvis du har adgang til det.

 

(Pause fra 12.00-12.30)

Cirkusskole

Kig forbi cirkusskolen, hvor Søren fra Det Flyvende Kuffertcirkus er klar med jonglering, balance, stylter, ethjulede cykel og meget andet.
Her er garanti for succes, udfordringer for alle aldre, sved på panden og et godt grin. Kom og prøv i fem minutter eller bliv hængende hele dagen.

Kl. 15 er der mulighed for at være med i en lille forestilling, hvor dem, der har trænet cirkus i løbet af dagen optræder… Og mon ikke også Søren selv laver et par numre…?

 

(Pause fra 12.30-13.00)

Byggeworkshop – byg en dome

Vær med til at bygge den fedeste Dome.
Fordybelse, begejstring og fascination.

Du vil få kendskab til de ideer som Leonardo da Vinci opfandt for mere end 500 år siden.
En dome er en rund konstruktion, som bedst kendes fra en iglo på Grønland. Vi arbejder i træ, det holder længere J
Domen bliver 2,5 meter høj og 5 meter bred og fremstilles af 65 lægter, som du kan være med til at samle til den færdige dome.

Domebygger Torben Wigger, også kaldet Wigger,  er pensioneret lærer med fokus på fantasi og design. Med fantasien som ledetråd, arbejder han med sjove, runde og umulige former – altid med et smil.

Makeup og hårstyling workshop for drenge og piger

Skal du være lækker til festen om aftenen? Så kom og lær nogle gode tricks, når der er makeup- og hårstylingsworkshop.

Kathrine Lauge, som er professionel makeupartist, vil vise en masse basisteknikker inden for makeup og hårstyling.
Der er tale om en workshop, der tager udgangspunkt i jeres egne makeup sager, så pak din makeuptaske og tá den med.
Undervisningen foregår på en demomodel, som vil være en af jer, og der vil være tid til spørgsmål undervejs.
Derefter vil Kathrine vise jer nogle hår stylinger, som er simple, men som man kan lave i forskellige varianter.
Efter demoerne er det jeres tur til at lave det samme look med jeres eget makeup. Der er også mulighed for at låne Kathrines makeup, men som udgangspunkt er det jeres eget I bruger, da I helst skulle kunne lave det, når I kommer hjem.
Kathrine vil hjælpe til undervejs og kan også vejlede jer i jeres egen makeup, hvis I er i tvivl om hvad man bruger det til. Der er ingen regler indenfor makeup, så en læbestift kan faktisk også bruges som blush.

Kathrine er fast makeupartist og hårstylist for sangeren Christopher og har fulgt ham i 8 år. Derudover har hun arbejdet med Volbeat, Sulajma, Medina og masser af awardshows og fashion shows. Hun har uddannet flere af Danmarks bedste makeup artister på Nicci Welshs makeupskole i København og laver både film, musikvideoer og tv.

Kom og vær med til en sjov dag, hvor vi leger med al vores makeup. Der er ingen regler og alle kan være med, uanset hvor dygtig man er, undervisningen kan nemlig foregå på flere niveauer. Drenge kan også være med, hvis de vil have tips til styling af hår og måske være en heldig vinder af en make-over. Workshoppen er for alle 12-18 årige.

Hvis du vil være sikker på en af de 20 pladser – så book allerede nu. Du betaler et depositum på 50,- kr., som tilbagebetales til din konto, når du møder op til workshoppen.

Du booker din plads her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=6vai398a17

 

Culthus siger tusind tak til L`oreal og Wella for sponsorat af make-up.

Hip hop-workshop

Lær at skrive og optræde med din egen rapmusik.

Workshoppens mål er, at give deltagerne en forståelse for, hvordan man skriver og udøver rapmusik. Der vil være fokus på aktiv deltagelse, og hensigten er at alle deltagere skal slutte workshoppen med et produkt i form af en raptekst som de er fortrolig med og kan fremføre. Deltagerne vil stifte bekendtskab med alle aspekter af at lave rapmusik, og vil således blive rustet til selv at forfølge ambitioner om at (ud)øve rap.

Om Rasmus: Rasmus har været aktiv i hiphop-miljøet siden 2003, og har gennem årene medvirket på en lang række udgivelser samt spillet et hav af koncerter. Han har desuden gjort sig bemærket på den danske battlescene, hvor han bl.a. har kæmpet om titlen i Rap Slam Battles ligaen, og siden har fungeret som dommer til battlearrangementer i flere ligaer.

 

Program:

13.00 – 13.30: Introduktion til lyrik

Der bliver givet en kort gennemgang af, hvordan man typisk griber en raptekst an. Herunder hvordan man tager højde for taktslagene i musikken når man tilrettelægger et ”flow” i teksten.

13.30 – 15.30: Skriveworkshop (Kreativt gruppearbejde)

Deltagerne bliver delt op i små grupper og skal sammen lave et rapvers. Det er målet, at hver deltager skriver 4 linjer/takter tekst – kan man skrive mere, er man naturligvis velkommen. Herefter skal grupperne sammensætte de skrevne linjer til et sammenhængende vers.

Der vil være indlagt en pause i workshoppen.

15.30 – 16.30: Performanceworkshop (Kreativt gruppearbejde)

Deltagerne øver sig i at fremføre teksten som gruppe. Det er her vigtigt, at man lærer de andres rim og kadence således, at man kan agere ”backup” for den der rapper på et givent tidspunkt. Deltagerne øver også gestik og fremtoning.

16.30 – 17.00: Fremførelse

Deltagerne fremfører på skift deres produkt for hinanden, og øver dermed den sidste vigtige brik: at blive fortrolig med at optræde.

Under hele workshoppen vil rapperen Rasmus Modsat guide deltagerne gennem forløbet, og hjælpe dem med at identificere og håndtere deres styrker og svagheder i den kreative proces.

Ingen tilmelding, bare mød op!

Workshop: Papirlanterner – gå til fest med lys i lanternen!

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

Af pil, papir, tape og lim kan du konstruere de smukkeste, særeste og mest unikke lanterner.

Pyramiden, Eiffeltårnet, Rundetårn, igloer som inspiration eller en konstruktion vi aldrig før har set, kan være udgangspunktet for dit værk!

Sammen udsmykker vi koncertsalen med vores fantastiske kreationer til aftenens fest, hvor vi fejrer Kulturfabrikkens 20 års jubilæum.

Alle kan deltage. Workshoppen er gratis.

Tilmelding tilrådes, da der er begrænsede pladser på denne workshop, men det er også muligt at møde op på dagen, og se om der stadig er plads på holdet.

Tilmeld dig via dette link:
http://artcore.nu/tilmelding-kulturklash-festival-2018

Medbring en føntørrer, så vi er sikre på, at lanternerne når at tørre.

Vel mødt i Billedværkstedet!

Workshop: Fra dine drømmes rødder til din fremtid

En kreativ workshop i den magiske metode kaldet Soul Art.

Hvad drages du af?

Hvad drømmer du om?

Hvor kommer inspirationen fra?

Og hvordan skal vi træffe de rigtige valg om vores fremtid?

Vær med til en spændende kreativ proces hvor du gennem collage, maleri og teknikken “bodymapping” vil skabe unikke kunstværker, der kan vise dig vejen videre fra roden af dine drømme.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding nødvendig: 
http://artcore.nu/tilmelding-kulturklash-festival-2018