Så er der legetid for børn og voksne!

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

En hel eftermiddag hvor du kan udfordre dig selv og få et godt grin samtidig.

Smidige børn og unge fra Brydeklubben Thor tilbyder at vælte dig omkuld med et snuptag. Thor tager madrasser med, så vi er sikre på, at ingen slår sig. Kom og se de dygtige brydere tage fat om hinanden – eller en du kender.

Akroyoga er et samarbejde, der kræver tillid og tålmodighed. I kommer til primært at bære hinanden på fødderne, forsøge at finde balancen, og måske bevæge jer fra stilling til stilling oppe i luften. Jeres balance og styrke vil komme på prøve, men vigtigst af alt vil I komme til at have en masse sjov. Peter og Julie viser hvordan og guider og hjælper.

KFUM spejderne fra Engmose Gruppen deltager selvfølgelig også med sjove og udfordrende aktiviteter for børn i alle aldre.

Bolde og spil ligger klar, så du kan være aktiv sammen med din familie og dine venner – også de venner, du endnu ikke kender! Du kan spille fodbold eller rundbold, rugby for sjov eller kongespil, trække tov, sjippe og meget mere!

Det hele foregår udendørs og alle kan være med, så tag familie og gode kammerater under armen og slå jer løs.

Guldborgsund Ungdomsråd byder på spisning og GUR-café med film

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

Guldborgsund Ungdomsråd starter aftenen med at invitere til spisning kl. 18.00-19.00.

Når jeres maver er fyldte, kan I sætte jer godt til rette i koncertsalen. Her står der levende billeder og spil på programmet:

Filmaften – I kan vælge mellem to fede film. Kulturfabrikkens koncertsal er i dagens anledning omdannet til biograf og der serveres selvfølgelig popcorn og sodavand.

Brætspilaften – Vi har nogle fede spil, men tag meget gerne jeres egne med, så I har mange at vælge imellem.

Thomas Bense og Ensemble Storstrøm – ægte klash!

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

Thomas Bense og Ensemble Storstrøm – ægte klash!

Midt imellem games, gadgets og e-sport kan I høre et spændende oplæg af spilnørden og beatboxeren Thomas Bense om Games & Gadgets gennem 20 år. Og da det nu er Kulturklash Festival, har vi valgt at lave et klash med vores fantastiske Ensemble Storstrøm, der vil levere musik, specielt udvalgt til lejligheden, spillet på sædvanlig smuk og professionel vis.

Kom og oplev denne interessante konstellation i Kulturfabrikkens koncertsal.

Bagefter kan I springe direkte ind i e-sport aftenen eller smage den mad, som Guldborgsund Ungdomsråd byder på, inden I sætter jer godt til rette i koncertsalen til GUR’s film- og brætspilaften.

Games & Gadgets

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

Games & Gadgets

Er du til virtual reality, games og gadgets, så må du ikke gå glip af denne dag!

Vi kigger 20 år tilbage og sætter strøm til nogle af de gamle spillekonsoller og så kigger vi også ind i fremtiden, når vi får besøg af en af DK´s førende udbydere af VR. Khora Virtual Reality kommer nemlig med et af de fedeste VR-setup og naturligvis kan du prøve de fedeste spil i din helt egen verden.

Ud over at spille de gamle spil og forsvinde ind i VR-universet, kan du også tjekke gadgets som fx gamle mobiler, Discman, PSP´en og hvad der ellers har været af fedt gøgl i løbet af de sidste tyve år.

Måske ligger du inde med en helt særlig gadget og det ville være så fedt, hvis du tager den med og blærer dig på den fede måde.

Du kan også opleve interessante robotter, når robotmagerne fra Væggerløse viser deres nyeste inden for selvbyggede robotter. Selvfølgelig kan du også få en god snak med robotmagerne om, hvordan man designer og bygger disse forunderlige væsner.

Guldborgsund Ungdomsråd smækker også deres egen stand op. Her kan du få noget koldt/varmt at drikke, imens du hører om Ungdomsrådets arbejde og komme med input til, hvordan det kan blive endnu federe at være ung i Guldborgsund.

Guldborgsund-bibliotekerne kommer rullende med deres mobile FabLab, som bl.a. indeholder diverse 3D-printere og laserskærere. Her kan du prøve kræfter med den nyeste teknologi og kreere din helt egen prototype, fx fremtidens Legoklods eller noget helt andet.

Det koster 0,00 Bitcoins at være med og vi garanterer for en god jævn strøm hele dagen 😉

Workshop: Animation 1-dags workshop

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

På denne workshop vil vi bruge nogle af samtidens mest avancerede visualiseringsmuligheder til at lave kunst med. Vi skal selv producere og laver cutout animation. Du får en grundig introduktion til animation, og skal medbringe din egen iPad, tablet og husk din oplader. Vi kommer også til at arbejde med tegning i hånden, så vi blander teknikkerne.

Underviserne på denne workshop er enten lærere eller tidligere studerende på en af verdens bedste animationsskoler: The Animation Workshop i Viborg. Mens du glæder dig til at være med på Kulturklash workshoppen i august, kan du se mere om The Animation Workshop og det de laver her: https://animationworkshop.via.dk/

Tilmelding nødvendig:
http://artcore.nu/tilmelding-kulturklash-festival-2018

Graphic Novel – 2-dags workshop

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

En graphic novel er en tegneserie, der er blevet voksen. Denne workshop er for dig, der gerne vil fortælle en historie i billeder, fordi det bare kan så meget andet end kun ord, ord og atter ord. Lige meget om du er en mester udi tegning eller nybegynder, så kan du på denne workshop forvente at få nye færdigheder imellem hænderne og imellem ørerne. Uanset om du gerne vil tegne en graphic novel til professionel udgivelse eller blot lave en til familie og venner, så er dette et godt sted at starte.

Tilmelding til workshoppen via:
http://artcore.nu/tilmelding-kulturklash-festival-2018

KulturKlash 2018 Kick-Off

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

Culthus sparker officielt KulturKlash 2018 i gang kl. 19.00 med lidt fødselsdagshilsner til Kulturfabrikken og andre skønne velvalgte ord.

Herefter indtager det famøse Live Karaoke Band scenen i festivalteltet og naturligvis er der også plads på scenen til dig, hvis du har lyst til at give den max gas med bandet.

Du burde helt sikkert kunne finde din yndlingssang i Live Karaoke Bandets store samling af fede numre og måske gribe mikrofonen og forsøge dig som pop-star foran et levende publikum og med et fedt band i ryggen.

Der skal også danses denne aften og de mennesker, som har deltaget i danseworkshoppen tidligere på dagen, viser hvordan vi har bevæget os rytmisk til musik gennem de seneste tyve år.

Er der stadig fest efter Live Karaoke Bandet, leverer DJ Spotify en skøn blanding af hits og fede rock-klassikere fra de sidste tyve år.

Entreen er ganske gratis og der er festgaranti og good vibes på alle hylder.