Jul på Fabrikken

Det er med meget stor glæde at CultHus igen i år inviterer til ”Jul på Fabrikken”. Det sker lørdag d. 19. december fra klokken 13.00 – 17.00 – Industrivej 10, 4800 Nykøbing F.

I år vil der være gratis entre, og alle, unge som ældre, er meget velkommen. Vi garanterer for at det bliver en rigtig dejlig, kreativ og hyggelig dag for hele familien.

Vi disker op med hele 9 kreative workshops, hvor lokale kunstnere og kreative CultHus medarbejdere vil være klar til at hjælpe og inspirere dig til at få lavet de sidste julegaver, eller ”blot” noget lækkert til dig selv. Her kan du lave crazy julepynt, finurlige nisser og engle, handywork i træ, lækre ting som du fletter i pil, dukketeaterdukker, dine personlige julehjerter og meget mere. Læs videre “Jul på Fabrikken”

CULTHUS ”JULE-BAGEDYST-KONKURRENCE”

jul på fabrikken

CULTHUS ”JULE-BAGEDYST-KONKURRENCE”

Har du også fulgt med i ”Den store Bagedyst” i fjernsynet og tænkt at sådan en konkurrence lige var noget for dig at deltage i? Eller elsker du duften af dine egne nybagte kager og glæder du dig over at dele dem med andre? Har du en gammel opskrift som du synes alle burde kende, fordi det bare er verdens bedste kage?  Er du typen som elsker at jonglere med kageforme, farver, smag og dufte, eller bager du en kage eller nogle småkager, som får alle juleklokker til at kime på den gode måde, for dig og din familie?

Så er chancen her for at deltage i CultHus  store”Jule – Bagedyst- Konkurrence.”

Det sker d. 19. december i forbindelse med vores alternative julemarked – ”Jul på Fabrikken”, hvor vi har sat os for at starte en ny tradition:

 Kåring af årets Guldborgsund Julekage. 

Alt hvad du skal gøre er at melde dig til konkurrencen på mail: coni@guldborgsund.dk

Tilmeldingsfrist er den 14. december.

Lørdag d. 19. december inden klokken 13.00 kommer du ud på Kulturfabrikken med dit bidrag til konkurrencen. Så sørger vi for resten. Der skal være nok kage til at der kan blive smagsprøver til et dommerpanel på ca. 35 personer. Borgmester John Brædder vil være årets overdommer og vil også stå for præmieoverrækkelsen.

Der vil være mange lækre præmier at vælge imellem. F.eks. et årskort til alle Culthus voksen eller børnekoncerter i 2016. Et årskort til gratis Skate. Gratis deltagelse på et af vores Billedskolehold og mange andre fine præmier.

Har du spørgsmål, så kontakt os endelig på: 25 18 03 23.

Jul på Fabrikken foregår:

Lørdag d. 19. december fra 13.00-17.00. Kulturfabrikken, Industrivej 10, 4800 Nykøbing F. Igen i år vil der være et utal af aktiviteter, hvor man blandt andet kan lave julepynt eller de sidste julegaver i samarbejde med lokale kunstnere. Vi byder desuden på livemusik, lækre smagsprøver fra Rumænien og Letland og meget andet. En hyggelig dag for hele familien. Der er gratis entre.

Bedste hilsner

cropped-Culthus_RGB_med-klat_300dpi.jpg