Babulja

Babulja er et top underholdende orkester, der spiller musik fra alle verdenshjørner, leveret helt ud over kanten. Orkesteret har de senere år spillet mellem 50-75 koncerter om året og har dermed mange kilometer i benene, når det handler om at optræde for børn. Med sange om alt fra piger til Piratos er der altid lagt op til smil på læben hos både børn og voksne. Oplev Django, Polka, Svensk folklore, Reggae, Cubansk, Brazil, sørøverskrammel og jazz, håndspillet fra a til z. Orkesteret udfordrer, underholder og inkluderer publikum.

Dørene åbnes en halv time før koncerten begynder.

Pris:
Når billetten købes via Place2Book: Børn 20 kr., voksne 40 kr.

Køb billet her via Place2Book

Ved køb i entréen: Børn 30 kr., voksne 50 kr.

Koncerten varer ca. 50 minutter.

Denne koncert er skabt i samarbejde mellem Nysted Biograf-Teater og Culthus og støttet af Statens Kunstfond. Vi glæder os til at få en dejlig koncertoplevelse sammen med dig og din familie i Nysted Biograf-Teater, Jernbanegade 7 i Nysted.

Miriam Mandipira på Kulturfabrikken

Jazz På Tværs & Culthus præsenterer:

Miriam Mandipira

Med Lauritsen/Gade/Frost

Miriam Mandipira vokal

Kjeld Lauritsen hammond

Per Gade guitar

Søren Frost trommer

Koncerten bliver en lækkerbisken for elskere af både jazz og blues, med alt fra swingende jazz over smukke ballader til svedig blues og funkmusik. Alt udført på et højt professionelt niveau og med stor spilleglæde!!

I front er sangerinden Miriam Mandipira. Med rødder i Zimbabwe har hun de senere år været et kærkomment indslag på den danske jazz- og bluesscene. Inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin har hun sunget sig ind I de danske hjerter. Miriam Mandipira giver desuden prøver på populære sange fra sit elskede Afrika. Med Miriam Mandipira venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner!

Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet ”The Organizers” sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 6 CD’er i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Guitaristen Per Gade har i mange år været ankermand i de mange Hammond projekter fra Kjeld Lauritsens hånd. Per er en af de mest efterspurgte danske guitarister og er bl.a. guitarist i Radioens Big Band. Han dækker et bredt spektrum fra swingmusik til blues og moderne jazz. Som solist er han særdeles markant, men samtidig er han en smagfuld akkompagnatør, der altid får det bedste ud af sine medspillere.

Trioen kompletteres nu af Søren Frost, der efter mange år med Skipper/Just/Frost og DR bigband vil fyre op under Hammondorglet med sine fede grooves. Hans eminente teknik og store kendskab til jazzens og bluesens mange stilarter gør ham til det ideelle valg til et hårdt swingende jazz- og bluesband som Hammond Time. Hans kærlighed til New Orleansmusikken i dens mange former vil desuden bringe et party-element til bandet.

Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner!

Lyt til en smagsprøve her:

https://www.youtube.com/watch?v=tVwCy7kNeyw&list=PLaOeOIogC0wOIvWNnUoCuhL8RRcs2_8Sf

Fra anmeldelser:

… Hun blæste simpelthen forsamlingen bagover med sin formidable stemmekraft, uforlignelige sangteknik og smukke, ofte Randy Crawford-lignende klang.

Det blev naturligvis til adskillige numre fra Convergence, heriblandt Abbey Lincolns ”Throw it away”, Harold Arlen og Johnny Mercers standard ”Ac-cent-tchu-ate the positive”, en forrygende ”Muddy water” og afslutningsvis Randy Newmans ”I think it’s going to rain today”, leveret med smuk gospel-feel.

Andre højdepunkter var en New Orleans-påvirket version af Duke Ellingtons ”Don’t get around much anymore” og en rigtig fin udgave af James Taylors ”Fire and rain”.

Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost satte et tårnhøjt niveau og endte da også med at blive et af de absolutte højdepunkter på Copenhagen Jazz Festival 2018, hvor de i øvrigt spillede ikke mindre end syv koncerter.

Bluesnews.dk, 2018

Billetter kan købes via følgende link: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/20uwcfh2mn

Niels Vincent Trio

Culthus præsenterer Jazz i verdens klasse når Niels Vincent Trio gæster Kulturforsyningen mandag d. 7. april.

“Summen er mere end de enkelte dele” har sjældent beskrevet noget fænomen bedre end denne supertrio, bestående af et hjemligt topnavn, og to internationale jazzstjerner fra New Yorks pulserende jazzscene.
Gruppen spiller original musik og jazzstandards. Uden akkordinstrumenter søger de deres egen lyd i det åbne terræn, med sporadiske sideblik til Sonny Rollins, Steve Lacy og andre af jazzens akkordløse konstellationer.
Billy Hart – Master drummer extraordinare. En af de mest legendariske nulevende trommeslagere er i sin alder af 73 fortsat on the road det meste af tiden, som trommeslager og underviser. Hart har spillet med Miles Davis, Herbie Hancock, Stan Getz, Wayne Shorter, NHØP, Joe Zawinul og et utal flere af jazzens giganter. Hans levende og karakterfulde spil har hele hans karriere placeret ham i centrum af jazzmusikken, som en af de mest efterspurgte trommeslagere.
Cameron Brown – (George Adams/Don Pullen Quartet, Joe Lovano) er en af free-jazzens helte, med en særlig forbindelse til Skandinavien, som stedet hvor hans karriere i sin tid blev skudt igang, som 19 årig i Don Cherry’s gruppe på Montmartre i St. Regnegade.
Niels Vincentz – har efter sin konservatorie uddannelse i Kbh boet i både New York og på Djursland. Har i DK arbejdet med bl.a. Kresten Osgood, Hessismore, Søren Kjærgaard, Thomas Morgan, Kira, Caroline Henderson, Jakob Bro o.m.a. De sidste par år har han gjort sig bemærket på en række markante udgivelser, bl.a. Kresten Osgoods “Sound”, og sine egne udgivelser med denne trio. Han er blevet kaldt “noget af det bedste der er sket for dansk jazz”

Koncerten starter kl. 20:00 og billetter kan købes i døren for 80,- kr.
Studerende fra Celf, Nykøbing Katedralskole og MultiCenter Syd har gratis entré denne aften.

Sille Krokodille-show

Culthus præsenterer en levende og farverig børnekoncert med Ulla Abdullas CocobongoBand torsdag d. 5. december på Kulturfabrikken kl. 10:00.

Syng med på de fængende omkvæd og vær klar til at slide danseskoene, hoppe i takt,klappe, grine og spille luftguitar, for nu starter festen!
Mere end 20 års erfaring fornægter sig ikke, når Ulla Abdullas CocobongoBand med legende lethed kaster sig ud i genrer som jazz, bossanova, calypso, HipHop og god gammeldags garagerock. Imponerende alsidigt, og med en børneappeal, som de fire efter mange års sceneerfaring har oparbejdet.
Ulla Abdullas CocobongoBand leverer et show, der får chokoladebaren til at smelte i hånden, fordi man simpelthen glemmer at spise den.
Der er dømt drømmende Bossanova, tilbagelænet Reggae, og Rock´n Roll !
Efter koncerten byder Culthus på en velrystet og pragtfuld-smagende Juicy-Shaker eller kop kaffe til de lidt større størrelser. Denne service er inkluderet i entré-prisen, som udgør 30,- kr.
Denne formiddag åbner vi dørene kl. 09:45.
Billetter kan købes fra 1. dec i cafeen på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nyk. F. Se cafeens åbningstider på www.culthus.dk