Ninnas Orkester – Historien Om De 4 Elementer

Igennem en unik kombination af crossovermusik og episke digte tager Ninnas Orkester børnene med på en spændende og lærerig musikalsk tur gennem de fire grundelementer i verden – jord, luft, ild og vand. Koncerten er bygget op som en dagsrejse, hvor børnene oplever, hvordan de fire elementer sameksisterer her i verden på både godt og ondt. Musikken, skrevet af Ninna Morsing, rummer både rytmiske og klassiske elementer, og de indlagte digte taler til børnene i øjenhøjde. Historien Om De Fire Elementer er en sanselig totaloplevelse, der gennem både ord og musik lærer børnene om naturen og livet.

”Historien om de fire elementer” henvender sig især til de 6-10 årige og deres familier.

Vi åbner som altid dørene en halv time før koncerten begynder.

Pris:
Når billetten købes Place2book: Børn 20 kr., voksne 40 kr.
Ved køb i entréen: Børn 30 kr., voksne 50 kr.

Billetter kan købes via dette link.

Koncerten varer ca. 45 minutter og bagefter er der mulighed for at lege i skatehallen og være kreativ på Billedfabrikken.

Vi siger tak for i dag kl. 17:00.

skÆG påske på Kulturfabrikken

Culthus indbyder alle fingernemme børn og deres kreative forældre eller bedsteforældre til tre fantasifulde og spændende påskedage på Billedfabrikken.

Der skal laves finurlige påskekyllinger, rustikke og ”angry” påskeæg og klippes både enorme og små gækkebreve i mange farver og slags.
Vores dygtige lokale kunstnere står klar med gode gule råd og gækket inspiration og det bliver helt sikkert en prikkende sjov oplevelse…

Det koster kun en rund tyver at være med og der er ingen tilmelding – så kom blot frisk og skab dit eget unikke påskepynt.

Børn under 10 år skal alle dage være i ledsagelse af en voksen og voksne over 25 år skal ligeledes være i selskab med et barn.

Der er påske-workshops hver dag mandag 10. april – onsdag 12. april fra kl. 11:00 -14:00 på Billedfabrikken på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F.

For øvrigt er der gratis skate alle tre dage fra kl. 11-18.