Spoken Word

Guldborgsund Bibliotekerne, StORDstrømmen og Culthus har i hele juli måned en skrivekonkurrence kørende for ordkunstnere i alle aldre.

Alle tekster er velkomne; raptekster, noveller, digte – you name it!

For at deltage, skal du sende dit skrevne værk ind til os senest fredag d. 31. juli til clje@guldborgsund.dk

Der er præmier at vinde fra vores gavmilde sponsorer:

  • Lollands bank: 500 kr.
  • Arnold Busk: 100 kr.
  • Guldborgsund-bibliotekerne: Gavekort til biograf

Under KulturKlash Festivalen vil der tirsdag d. 4. august kl. 20.00 på Kulturfabrikken blive afholdt Spoken Word aften med oplæsning og fremvisning af værkerne. Her vil Thorvald Berthelsen fra StORDstrømmen og Litteratour 2015 sammen med Jacob Andrews være værter og oplæsere. Hvis du selv har lyst til at komme og læse dit eget værk op er du mere end velkommen til det.

For de sceneglade afholder vi en workshop tidligere på dagen kl. 17.00, en performance workshop hvor du lærer at få dine ord ud over scenen. Du får her mulighed for at blive coached af skuespiller Gry Drud Løvgren i forbindelse med at fremføre dine tekster på en levende måde foran et live publikum.

Efter KulturKlash Festivalen udstilles alle værker på Hovedbiblioteket i Nykøbing F. Så hvad enten du er ung, gammel eller midt i mellem, rapper, lyriker, shortstory-forfatter eller noget helt andet, så vær med til at vise, at det skrevne ord bestemt også stortrives her på Lolland-Falster.