Nyheder

Lav din egen julekrybbe. Workshop for børn og deres voksne

Juleworkshop for børn, forældre og bedsteforældre.
Lav din egen Julekrybbe.

Først tegner vi skitser for at forestille os, hvordan vores stald med julekrybben skal se ud.
Herefter går vi igang med spændende genbrugsmaterialer: Kasser, stof, ler osv. og pynter med stjerner, lys og strå til den dejligste Julekrybbe.

v/ billedkunstner Elna Zølner

PRIS: Kr. 50,00. Husk en madpakke.

Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.
Alle over 25 år skal være ifølge med et barn eller en ung.

Der kan max. deltage 12 voksne og 12 børn

TILMELDING:

via dette link senest fredag den 23/11-18.

Krop og mennesker. Ekspressiv tegning og maleri

Krop og mennesker 
i alle mulige og umulige former!
Ekspressiv tegning og maleri

Vi varmer op med tegning hvor alle kan være med, det er tegneøvelser efter model og evt. hinanden.
Det handler om at lære at se og iagttage. Tegningerne kan bruges som inspiration eller indgå direkte i dit efterfølgende billede.

Jeg vil give nogle bud på, hvordan du kan starte dit billede samt vise forskellige kunstneres udtryk og metoder.

Her er ingen krav til præstation, for det handler om at nyde at have materialerne i hånden, bruge dem og se, hvad der kan komme ud af det!

Kurset er for begyndere og øvede tegnere/ malere 15-år og op efter, der har lyst til at kaste sig over pen og pensel!

Max 12 deltagere så skynd dig at melde dig til via linket.
TILMELDINGSFRIST: Fredag den 9/11-18

PRIS: 400 inklusiv materialer.
Tag en håndmad med, vi giver te og kaffe til pausen.

Vel mødt!
Culthus ved Dorte Klingberg, billedkunstner.

Du er velkommen til at kontakte mig på dorteklingberg@msn.com for yderligere information om kurset.

 

Billetter kan bestilles via dette link

SOUL ART MALE workshop

Soul Art er en måde hvorpå vi kan bruge vores kreativitet til at kommunikere med sjælen.
Vi kan stille vores sjæl et spørgsmål og se den svare igennem farver, former og symboler. 

Soul Art er en visuel og SJOV måde at lave indre arbejde på. Vi maler med akryl på kraftigt papir i store formater.

Som kreative væsner, føles det dejligt at få frihed, tid og plads til at bruge kroppen, hænderne og sjælen til at skabe med.

Sjælen blive glad når den får lov til at udtrykke sig og blive hørt.

Transformationen sker når vi formår at slippe den kontrollerende hjerne og den indre kritiker og bare følge med maleflowet. Når vi GIVER OS HEN til farverne og formerne som vokser ud af billedet.

Det unikke ved Soul Art er at vi bruge vores egen krops omrids, som ramme. Det vil sige at vi ikke bare maler på tomt papir, vi aftegner først hele vores krop eller dele af den. Det er den ramme vi så maler indeni, rundt omkring og ovenpå. Det er meget kraftfuldt at se sin egen krop blive fyldt med farver, energi og symboler, se den transformere sig og bringe os budskaber.

Til sidst i workshoppen sidder vi ved vores værk, vores sjælekrop, som nu stråler os i møde. Vi nedskriver de beskeder vi får fra den, og binder trådr mellem den intention eller drøm vi havde med maleriet inden vi begyndte og så det vi føler og forstår ved det færdige maleri.

Som afslutning formulerer vi hver især en sjælshandling. Det er en lille aftale med sjælen om en handling vi kan gøre for at integrere den nye visdom vi har fået.

Tag en pause fra det hektiske liv. Forkæl din sjæl og give den TALETID.
Styrk tilliden til dig selv og din intuition. Du rummer alle svar indeni.

Der er 10 pladser på workshoppen.
TILMELDING via dette link. Tilmeldingsfrist: mandag 5/11-2018

PRIS for 1 dags workshop: 500kr. inkl. materialer, te og kaffe. Medbring selv frokost

Underviser Susanne Schmidt.
www.Kraftkvinden.dk

OBS:
2 dage før workshoppen vil du få tilsendt en række spørgsmål som vil hjælpe dig til at mærke ind på hvilken intention du vil arbejde med under workshoppen. Det kan f.eks være: At genvinde din kraft. At være mere taknemmelig. At tiltrække velstand. At få styr på din boligsituation. At få et bedre parforhold. Få modet til at følge dine drømme. Stå ved din indre kunstner. At blive din egen leder i livet etc.

SOUL ART Workshop

Soul Art er en måde hvorpå vi kan bruge vores kreativitet til at kommunikere med sjælen.
Vi kan stille vores sjæl et spørgsmål og se den svare igennem farver, former og symboler. 

Soul Art er en visuel og SJOV måde at lave indre arbejde på. Vi maler med akryl på kraftigt papir i store formater.

Som kreative væsner, føles det dejligt at få frihed, tid og plads til at bruge kroppen, hænderne og sjælen til at skabe med.

Sjælen blive glad når den får lov til at udtrykke sig og blive hørt.

Transformationen sker når vi formår at slippe den kontrollerende hjerne og den indre kritiker og bare følge med maleflowet. Når vi GIVER OS HEN til farverne og formerne som vokser ud af billedet.

Det unikke ved Soul Art er at vi bruge vores egen krops omrids, som ramme. Det vil sige at vi ikke bare maler på tomt papir, vi aftegner først hele vores krop eller dele af den. Det er den ramme vi så maler indeni, rundt omkring og ovenpå. Det er meget kraftfuldt at se sin egen krop blive fyldt med farver, energi og symboler, se den transformere sig og bringe os budskaber.

Til sidst i workshoppen sidder vi ved vores værk, vores sjælekrop, som nu stråler os i møde. Vi nedskriver de beskeder vi får fra den, og binder tråd mellem den intention eller drøm vi havde med maleriet inden vi begyndte og så det vi føler og forstår ved det færdige maleri.

Som afslutning formulerer vi hver især en sjælshandling. Det er en lille aftale med sjælen om en handling vi kan gøre for at integrere den nye visdom vi har fået.

Tag en pause fra det hektiske liv. Forkæl din sjæl og give den TALETID.
Styrk tilliden til dig selv og din intuition. Du rummer alle svar indeni.

Pris for 1 dags workshop: 500kr. inkl. materialer, te og kaffe. Medbring selv frokost.

Der er 10 pladser på kurset. Tilmelding via dette link senest mandag 5. november 2018.

Underviser Susanne Schmidt.
www.Kraftkvinden.dk

❗ OBS: ❗
2 dage før workshoppen vil du få tilsendt en række spørgsmål som vil hjælpe dig til at mærke ind på hvilken intention du vil arbejde med under workshoppen. Det kan f.eks være: At genvinde din kraft. At være mere taknemmelig. At tiltrække velstand. At få styr på din boligsituation. At få et bedre parforhold. Få modet til at følge dine drømme. Stå ved din indre kunstner. At blive din egen leder i livet etc.

N.F.S.K præsenterer – All Night Skate d. 3 november

N.F.S.K. afholder en All Night Skate d. 3 november fra kl. 15.00 til d. 4 november kl. 9.00 for alle der kunne tænke sig at være med.

Aftenen vil bl.a. byde på aftensmad, bestående af pizza, film, mulighed for at spille PlayStation samt skate undervisning i løbet af natten. Derudover vil der være lidt morgenmad kl. 8-8.30 søndag morgen.

Cafeen vil være åben et par gange, i løbet af natten, hvis man føler sig lidt lækker sulten. Der er mulighed for en powernap i koncertsalen, så husk at medbringe ting til at sove med og på.

Lidt information til forældrene: Er dit barn under 18 år skal han/hun have en forældretilladelse med, samt mobilnummer til forældrene. Under hele arrangementet vil der være 5 bestyrelsesmedlemmer tilstede til at sørge for god ro og orden. Deltagergebyret lyder på 125-, pr. snude, som vil blive brugt på proviant til alle de ivrige skatere/deltagere. Vi gør opmærksom på at arrangementet er på eget ansvar i forhold til eventuelle skader.

Tilmelding foregår i cafeen på Kulturfabrikken, med kontanter eller mobilepay

N.F.SK’s bestyrelse som står for eventen med stor opbakning fra Culthus, derfor bedes i kontakte foreningen, hvis der skulle være nogle spørgsmål.

Kom glad til en aften/nat fyldt med fede tricks og godt selskab!

Gratis Åben Gospel Workshop for alle

Torsdag d 1. november holder Gospelkoret Soul Invitation GOSPEL WORKSHOP på Kulturfabrikken, Industrivej 10 kl 18.30-21.00
KORET GLÆDER SIG til at synge og til at være sammen med Gospel-nysgerrige folk der vil prøve sin egen stemme af. Alle er velkomne.

Korets medlemmer er fra 15-66 år, så kom frisk.
Kaffe og kage kan købes på Kulturfabrikken til en fornuftig pris.

VIVA – Familiekoncert

På tur i Caribien – Caramba!

På to øer i Caribien, ”Ø’en med den dejlige havn” og Cuba, bor børnene Maria og Emilio. Deres hverdag er fyldt med musik, rytmer og sjove sange, og Viva tager os på besøg på de to øer ved hjælp af en magisk rejsesang.

Vi skal danse, synge, klappe og feste med Maria og Emilio og gi’ den gas til en trommesang af Emilios oldefar.

Musikken består af cha cha cha, bolero, son og salsa, og det er ikke til at sidde stille, når rytmerne ruller.

Vi ses i Caribien, Caramba!”

Lyt til VIVA: 

http://www.vivamusic.dk/For-boern/VIVA-i-Caribien

ENTRE: Børn 20,- kr. og voksne 40,- kr.
Der kan købes billet via dette link eller i indgangen.

DØREN ÅBNES kl. 13.30 og indtil kl. 17 står erfarne instruktører fra Falster Klatreklub klar til at hjælpe dig med at komme op i højderne i boulderingrummet. Du kan lege på de stejle ramper i skatehallen (ikke skate) og se små fede biler fræse rundt hos LFRC. På Billedfabrikken står Sofie klar med maling, staffeli, pen og papir, så du kan udfolde dig kreativt.

Familie koncerter er professionel musik spillet i børnehøjde. Børnene får en anderledes og stor musikalsk oplevelse sammen med deres familie. (vejl. aldersgruppe 4-9 år)
Familie koncerterne er skabt i samarbejde mellem LMS (Levende Musik i Skolen), Guldborgsund Kommune og Culthus.

Koncert med Lena Anderssen

Culthus præsenterer lækker koncert med canadiske/færøske Lena Anderssen, som gæster Kulturfabrikken fredag d. 19. oktober.

Lena Anderssen er blevet kaldt skræmmende ærlig og en dybfølt, poetisk melankoliker. Der er ingen tvivl om, at hun skriver sange fra de inderste sider af sig selv. Lena er historiefortæller, og den nødvendighed og tyngde, der gennemsyrer hendes tekster, komplimenteres på smukkeste vis i let tilgængelige melodier og lækre, håndspillede indie-pop produktioner. Resultatet er sange, der har fundet vej til hjerterne hos fans over hele verden, og til amerikanske serier som Scrubs, Fecility og Nikita.

Lena Anderssen medbringer fuldt band til koncerten på Kulturfabrikken og du kan godt glæde dig til en helt særlig musikalsk oplevelse.


Dørene åbner denne aften kl. 20:00 og Lena Anderssen med band går på scenen kl. 20:30.


Allerede nu kan billetter købes til en særlig pris på 60,- kr. og studerende 40,- kr. via https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=6f45d74569.

På selve aftenen koster billetter i døren 90,- kr. og for studerende 60,- kr.

————————————————————————————-
Vi glæder os til at opleve en dejlig koncert i selskab med dig på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F.