Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Games & Gadgets

8. august 2018 @ 13:00 - 17:00

KULTURKLASH 2018 PRÆSENTERER:

Games & Gadgets

Er du til virtual reality, games og gadgets, så må du ikke gå glip af denne dag!

Vi kigger 20 år tilbage og sætter strøm til nogle af de gamle spillekonsoller og så kigger vi også ind i fremtiden, når vi får besøg af en af DK´s førende udbydere af VR. Khora Virtual Reality kommer nemlig med et af de fedeste VR-setup og naturligvis kan du prøve de fedeste spil i din helt egen verden.

Ud over at spille de gamle spil og forsvinde ind i VR-universet, kan du også tjekke gadgets som fx gamle mobiler, Discman, PSP´en og hvad der ellers har været af fedt gøgl i løbet af de sidste tyve år.

Måske ligger du inde med en helt særlig gadget og det ville være så fedt, hvis du tager den med og blærer dig på den fede måde.

Du kan også opleve interessante robotter, når robotmagerne fra Væggerløse viser deres nyeste inden for selvbyggede robotter. Selvfølgelig kan du også få en god snak med robotmagerne om, hvordan man designer og bygger disse forunderlige væsner.

Guldborgsund Ungdomsråd smækker også deres egen stand op. Her kan du få noget koldt/varmt at drikke, imens du hører om Ungdomsrådets arbejde og komme med input til, hvordan det kan blive endnu federe at være ung i Guldborgsund.

Guldborgsund-bibliotekerne kommer rullende med deres mobile FabLab, som bl.a. indeholder diverse 3D-printere og laserskærere. Her kan du prøve kræfter med den nyeste teknologi og kreere din helt egen prototype, fx fremtidens Legoklods eller noget helt andet.

Det koster 0,00 Bitcoins at være med og vi garanterer for en god jævn strøm hele dagen 😉

Detaljer

Dato:
8. august 2018
Tidspunkt:
13:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
, , , , , , ,

Sted

Kulturfabrikken
Industrivej 10
Nykøbing Falster, 4800 Danmark
+ Google Map