Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Aktivitetsdag med lege for hele familien

august 11 @ 10:00 - 15:00

farvede bolde leg

Dagen er fuld af nye fjollede og gamle velkendte lege, så der er lidt for enhver smag. Du kan være med i så mange, som du orker og lige så længe som du orker. Der er ingen tilmelding, så bare giv den gas!

Faldskærmsleg:
Lad os se, hvem der kan samle flest farverige regndråber!
Hvis det absolut skal regne om sommeren, så skal det være sådan her med – med masser af farver og masser af sjov. Fold tæppet ud og se hvor mange farverige bolde I griber. Dette er en fantastisk mulighed for at være sammen om at skabe en farverig boldregn, hvor alle kan deltage.

Kædelatter:
Vær med til en sjov leg, hvor vores mål er at grine ligeså højt som himlen er og ende ud i det største og sjoveste grineflip.

Vandleg:
Vi satser på at varmen er med os, derfor byder vi ind med en forfriskende vandkamp.
Vi sørger for at bassinnet er fyldt op med vand til påfyldning af vandpistoler, geværer og vandballoner.
Så husk dit håndklæde, badetøj og tørt skiftetøj.
Vel mødt til kamp!

Ansigtsmaling:
Kom glad og få malet et lille sommersymbol, der gør dig glad: en smiley, en sommerfugl, en blomst eller et hjerte…

Leg på skateboard:
“Skateboarding” som du aldrig har prøvet det før. Ingen farlige stunts eller skræmmende ramper; det handler om at have det sjovt og jage farvede bolde, hvor skateboardet bruges på en funky måde. Denne leg er både for børn og voksne. Den ene deltager “styrer”, imens den anden fanger bolde.

Strækyoga og guidet afspænding:
Vi kommer helt ned i tempo med en halv times lettere strækyoga og guidet afspænding. Fra 12 år.

Stikbold:
En klassiker. Vi spiller med blød bold.

Snublefodbold:
Du får de sejeste bukser på sammen med din makker. Måske de er lidt for store…og så handler det om at kæmpe med jer selv og mod et andet hold – hvilket team kan sparke bolden længst?
Ku’ det være fedt, at far + mor er et team og I unger et andet? Garanteret gode grin og sjov ”snublen”.

Detaljer

Dato:
august 11
Tidspunkt:
10:00 - 15:00
Begivenhed Kategorier:
, ,
Begivenhed Tags:
, , , ,

Arrangør

Culthus
Hjemmeside:
www.Culthus.dk

Sted

Kulturfabrikken, Industrivej 10, 4800 Nykøbing Falster