Bryd Tabuet

CultHus præsenterer i samarbejde med Teatret Masken, Mindjuice, Guldborgsund kommune,
Ungdomsskolen og SSP, et spændende dobbeltevent d. 7. februar 2014.

Kl. 14–16 på Teatret Masken – Voldgade 1. Nykøbing F. Gratis temaeftermiddag for alle:
Unik workshop om udsatte unge og livsvarige forandringer. For dig der er ung, brænder for unge, arbejder med unge eller er forældre.
Mød social entreprenør og ekspert i forandring Pernille W. Lauritsen, der er stifter af non-profit projektet Young Rolemodel Academy.
Mød tidligere bandemedlem Sleiman Sleiman, hvis højaktuelle biografi “Men vi blev onde” ligger højt på bestseller-listerne. Mød også mønsterbryder, rapper og sangskriver Jesper ‘Livid’ Helles fra Kaliber – et af tidens mest revolutionerende hip hop bands.


★ Hør Pernille tale om varige forandringer og hvordan du skaber dem.
★ Hør Sleimans og Jespers fortællinger om vejen ud af bandeliv og kriminalitet.
★ Forstå årsagerne til de problemer unge møder i dag – hjemme og i samfundet.
★ Lær hvordan du gør en forskel, uanset hvad dit job er.
★ Få indsigt i, hvordan du kan støtte unge til at leve et liv, der inspirerer dem, frem for et der nedbryder dem. Opdag hvordan vi som voksne, ressourcepersoner og fagfolk kan hjælpe unge ud af kriminalitet, magtmisbrug og svigt og i stedet støtte unge i at leve et liv, der inspirerer dem.

★ ★★ Tilmelding nødvendig på tlf: 54 88 99 66 ★★★

Kl. 19.00. Koncert på Kulturfabrikken. Industrivej 10, Nykøbing F.
Kaliber giver koncert på Kulturfabrikken med support af TFA. Deltager du i temaeftermiddagen, har du efterfølgende mulighed for at købe billet til koncerten til særpris, 50 kr. Disse billetter kan kun købes direkte efter arrangementet på Teatret Masken.
Deltager du ikke i temaeftermiddagen, er der et begrænset antal billetter til salg i caféen på Kulturfabrikken på Industrivej 10, 4800 Nyk. F. Billetterne koster 100 kr., og kan købes fra tirsdag d. 28. januar kl. 13.
KALIBER.
“Vi er fire rødder – to rappere (DB King og Livid) og to sangere (Face It og Mr. Mo). Vi kalder os selv Kaliber, og er en rap-/R’n’B-gruppe. Vi laver det, der nok bedst kan betegnes som melodisk hip hop med inspiration fra især den amerikanske West Coast-scene. Udtrykket er hårdt, da vi alle har brugt mange af vores teenageår i det, man kalder dårligt selskab, men vi er en flok flinke fyre i slutningen af 20′erne, der har en forkærlighed for tunge beats belagt med rap, sang og catchy omkvæd. Med en masse gode historier i bagagen, leverer vi melodiske gaderapportager.”
Kaliber er hundrede procent autentiske udladninger. De skaber et kighul til en rå virkelighed, er skruppelløst kontante, har voldsomt drive, sprudler af fortælletrang og går ikke af vejen for et heftigt omkvæd. Alt er af højeste kvalitet – eller af allerhøjeste Kaliber.
De fire drenge i Kaliber er sprunget fra asfaltjunglens dårlige selskab til dansk hiphops gode selskab. Sejren i P3´s KarriereKanonen og deres internetsensation ”Vest for København” understreger, at der er behov for fortællinger fra de hårdeste afkroge i Danmark. Dem leverer Kaliber råt for usødet.
Support: TFA:
TFA er en lokal kunstner indenfor genren Dansk Rap/Hip hop/ RnB/ Reggae/ Grime/ Dubstep og meget mere. Selv beskriver han sin musik som: SkarpeRim’SprødTeknikOgDopeLyrik.